Sommerferie i Nordjylland 2012

 

I år havde vi lejet et sommerhus i Lønstrup

Huset og grunden var ikke noget at skrive hjem om.

Men de sandede nordjyske naturattraktioner – og særligt Rubjerg Knude – var helt sikkert et besøg værd!

 

Ungerne valgte – selv – at sove i fællesrum.

 

 

.. og pigerne havde god tid til pigehygge med blade og spabad.

 

 

Første kig ud over klinterne i kraftigt blæsevejr med Rubjerg Knude i baggrunden.

Vesterhavet var ikke ligefrem indbydende som badevand, men det gjorde nu ikke noget

– vi har jo Bedsternes vand til den slags

 

 

Der var temmelig langt ned, og vældig brus på havet

 

 

Så gik turen de ca.3 km fra sommerhuset til Rubjerg Knude derude i det fjerne

 

 

 

Dykkerbriller var ganske fine som værn mod sand i øjnene på hele turen til knuden og hjem igen.

 

 

Endelig fremme ved sandbunken

 

 

 …hvor begrebet sandflugt kunne både ses og føles!

Efter turen fandt vi sand alle steder – bla.i ører,hår og underbukser.

 

 

Senere på ugen var der en dag med noget mindre vind, hvor vi kunne komme ned på stranden foran Knuden.

Her skal vi til at begynde nedstigningen

 

 

Og her er så det delvist begravede fyr set fra stranden

 

 

Rasmus var igen på jagt – denne gang efter flotte sten og rav.

Han fandt nu ikke rav, men en flot kvartskrystal

 

 

Det fremgik tydeligt, at de blotlagte leraflejringer blev nedbrudt med tiden

 

 

Aktiv geologi i modlys – det er den rigtige danske natur

 

 

Så er knuden besteget igen – vi venter bare på Steen

 

 

... som kæmper med det løse sand

 

 

Men han nåede op, og kunne igen se både fyr og hav.

 

 

Udsigten mod nord med Lønstrup i det fjerne

 

 

Her hænger Rasmus ud over kanten på klinten for at få et billede af stranden…

Vi andre holdt vejret - og hans ben - imens.

 

 

På gode opdriftsdage kom der også drageflyvere forbi

 

 

Den næste bunke sand vi så, var Råbjerg Mile, som vi alle sammen syntes var imponerende,

men slet ikke på niveau med Rubjerg Knude!

Meget mere sand naturligvis, men noget mindre wauw-effekt.

 

 

Danmarks største sandkasse – dejligt.

 

 

Sand så langt øjet rækker mod vest

 

 

Og mod syd..

 

 

Og sandbjerge at klatre i – og sand at tage med hjem i skoene.

 

 

Sand som bjerglandskab kan man også finde

 

 

Og udsigten er fin fra toppen

 

 

Vi var i øvrigt ikke de eneste besøgende den dag...

 

 

Vi var selvfølgelig også en tur på den nordligste sandbunke

”Grenen på toppen, toppen af Skagen, Skagen ligger laaaaaangt op’ i Jylland”

Her var vi heller ikke de eneste besøgende!

 

 

Men havenes sammenstød var nu alligevel sjovt at se

 

 

Her tager Rasmus billeder af hav-sammenstød og jagende sæler.

Skagen turistforening, eller hvem det nu var, havde sørget for 5 sæler, der guffede småfisk lige ud for Grenen.

Meget imponerende.

 

 

På vej tilbage igen – vi tog IKKE traktorbussen sammen med alle de andre

 

 

Vi var også i Fårup Sommerland, hvor Katrine og Rasmus prøvede en reklameøvelse spændt fast i en kraftig elastik.

Rasmus manglede nu noget vægt.

 

 

Mens Katrine lige kunne få tilløb nok til kast, før hun blev mast op ad bagvæggen